Ordet “skeptonaut” er sammensat af to græske ord, nemlig “skeptikos” og “nautes”. Det første betyder en, der tænker og undersøger noget. Det andet betyder sømand eller en, der navigerer.

Steen Svanholm og Claus Larsen, som står bag skeptonaut.dk, har derfor konstrueret ordet og begrebet skeptonaut, som betyder en person, der navigerer undersøgende.

Det vil sige en person, som aktivt benytter eller udbreder kritisk tænkning, videnskabelighed og praktiske metoder til at undgå (selv)bedrag, fx gennem undervisning, forskning, debatter eller som personlig interesse og tilgang til omverdenen.

På skeptonaut.dk kan du booke Steen og Claus til foredrag og workshops om en bred vifte af emner, fx overtro, alternativ behandling, myter, pseudovidenskab, og konspirationsteorier.

Gennem simple metoder, der kan læres af alle, forbedrer man sin skeptiske tilgang til verden og gør sig mere modstandsdygtig over for fup, svindel, løgn, fake news og manipulation.